Undskyld Rudolf 

Jeg gik på Rudolf Steiner-pædagogseminariet i slutningen af 1990’erne. 

Dengang hørte vi igen og igen om “Ahriman” – den kolde, maskinelle og materialistiske kraft, som ifølge Rudolf Steiners profetier ville inkarnere i det nye årtusinde for at overtage menneskets sind og gøre os til slaver af teknologien.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg overhovedet ikke forstod det dengang. Jeg blev indædt modstander af det, jeg så som mærkelig, esoterisk dommedagssnak.

Men i dag må jeg bøje mig i støvet!

Når jeg ser på nutidens skærm-epidemi, de seneste PISA-rapporter om skærmenes magt over vores børns hjerner, transhumanisme og tech-giganternes iskolde algoritmer, kan jeg ikke længere afvise det. 

Det, der lød som syret science fiction i 90’erne, er blevet til vores hverdagsrealitet.

Jeg blev aldrig antroposof, men det tog mig åbenbart næsten 30 år at fatte pointen.

Så undskyld, Rudolf!

Du behøver ikke at kigge på mig med det der bedrevidende blik fra det astrale plan. 

Du fik ret!

Næste gang du advarer mod noget, lover jeg at lytte…

Leave a Reply