Hvad er formålet med Steinerkritisk Forum?
Hvad er formålet med Steinerkritisk Forum?
Steinerkritisk Forum er et forum for kritisk formidling om Rudolf Steiners antroposofi i en nutidig kontekst. Mit arbejde fokuserer på at undersøge, hvordan hans efterfølgere i dag anvender og fortolker hans lære og visioner.
Kritikken af Rudolf Steiners omfattende antroposofiske værk behandles på Steinerkritisk Forum med udgangspunkt i, hvordan nutidige tilhængere – i både ord og praksis – forvalter dette livsværk. Citater af Steiner anvendes udelukkende inden for denne sammenhæng.
Jeg følger desuden Steinerpædagogikkens virke i dag: Fornyer den sig? Og hvordan forholder dens udøvere sig til det antroposofiske grundlag?
Alle der har mindre gode oplevelser med Steinerskoler/institutioner skal trygt kunne kontakte mig på Steinerkritisk Forum, og de skal diskret kunne få formidlet deres oplevelser.
Det skal anerkendes, at der er mange gode oplevelser i Steinerskoler/institutioner derude. Steinerpædagogik kan være en løsning for nogle.
Ingen skal forsvare eller forklare deres valg af Steinerskoler/Institutioner. Nogen træffer det rigtige valg. Andre det forkerte. Alle valg vil blive respekteret her på Steinerkritisk Forum.

Steinerkritisk Forum af Frank Monrad Christensen
Pædagog og billedkunstner.
Uddannet på Rudolf Steiner Pædagogseminariet i Aarhus