
Sekt eller kult
Er Steinerbevægelsen en sekt eller en kult?
Hvis vi ser på ”sekt”, så forbinder man det ofte med en stram organisation, en autoritær leder (eller ledelse), isolation fra omverdenen og stærk kontrol over medlemmerne (eks Scientology og Jehovas Vidner).
Steinerbevægelsen har ikke en levende lederfigur (Rudolf Steiner har været død siden 1925). Der er umiddelbart ingen formel eller organiseret ledelse, og bevægelsen er ikke direkte isolerende. Mange Steinertilhængere lever almindelige liv, og Steinerskoler er åbne for offentligheden, selv om de nogen gange kan virke lukkede i deres idégrundlag. Dog kan den stærke fællesskabsfølelse og troen på Steiners lære give en sektlignende vibe, og man kan opleve en ”vi-mod-dem”-mentalitet.
Ser vi på en ”kult”, kan det være en gruppe, der samles om en fælles mytologi eller livsstil, uden nødvendigvis at have den samme grad af kontrol som en sekt.
Der synes i Steinerbevægelsen helt klart at være en kult omkring Rudolf Steiner, hans Antroposofi og hans karismatiske autoritet. Steinerbevægelsen har også sin egen verden med biodynamik, eurytmi, og en særlig åndelig æstetik, som tiltrækker folk, der søger noget alternativt.
I enkelte tilfælde kan oplevelser med bevægelsen dog forekomme så ekstreme, at de tipper over i decideret sektadfærd.

Har du en holdning eller lignende til indlægget, er du velkommen til at skrive en kommentar. Og min mailboks er selvfølgelig altid åben.
LikeLike
Ritualer i biodynamisk landbrug:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/avl-med-%C3%A5nd-og-besv%C3%A6r
LikeLike
LikeLike