20230825_113631-COLLAGE

Ukraine, Rusland og Rudolf Steiner 

(Følgende er ikke en stillingtagen til krigen i Ukraine, men derimod en personlig iagttagelse af en generel pro-russisk tendens i Steinerkredse)

For nyligt besøgte den ukrainske præsident Zelenskyj Danmark. Det har på sociale medier medført en del debat i Steinerkredse. Enkelte er positive overfor Ukraine, men generelt er flere Steinertilhængere pro-russiske. Zelenskyj bliver kaldt en ”falsk messias” og Mette Frederiksens tale beskyldes for at være et demagogisk oplæg til en storkrig imellem det slaviske Rusland og det anglo-amerikanske Vesten.

Skal man forstå Steinerfolkets syn på Rusland og kampen imod Vesten, skal man måske se nærmere på Rudolf Steiners fødsel og opvækst i et multietnisk Østrig-Ungarn med flere slaviske folkeslag.

Steiner blev født i 1861 i Kraljevec i det nuværende Kroatien som søn af østrigske forældre. Som etniske tyskere i en slavisk del af riget havde de sikkert slavisk talende naboer, som de måske også havde et positivt forhold til. Det skal også nævnes, at Steiners mor havde slaviske rødder, og at han kendte til nogle slaviske familiemedlemmer.

Under 1. Verdenskrig blev hans ideer om partnerskab imellem den slaviske kultur (repræsenteret af Rusland?) og den nordisk- germanske for ham et naturligt ståsted i Tyskland og Østrig-Ungarns (åndelige) kamp imod den (degenererede) franske og (materielle) anglo-amerikanske verden.

Kampen imod den anglo-amerikanske kultur (også kaldet den vestlige verden) er i dag et centralt element i Steinerverdenens pro-russiske verdenssyn. En norsk antroposofisk skribent beskriver dette i en artikel på facebook (24/8 2023), hvor jeg afslutningsvis vil citere følgende fra:

“Rudolf Steiner har ofte kommenteret forholdet mellem Rusland og Tyskland/Europa. Han understreger, at kampen om kernen i russisk kultur står mellem anglo-amerikanske kapitalister og folkene i Centraleuropa. Allerede under Første Verdenskrig hævdede han, at “krigen vil fortsætte i en eller anden form, indtil tysk og slavisk kultur forenes i et fælles mål om at befri folk fra Vestens åg.” Dette kræver “at vi gennemskuer og afdækker de løgne, Vesten bruger for at få succes.”
En af løgnene er tilsyneladende at støtte befrielsesrevolutioner, mens man i virkeligheden søger installationen af regimer, der kan kontrolleres og inkorporeres for at styrke og fastholde den kapitalistiske verdensdominans.
Hvis folk mislykkes i deres modstand mod denne strategi og ikke afslører løgnene (ifølge Steiner) “vil kontrol over verden blive overladt til en okkult gruppe inden for den anglo-amerikanske sfære, og dette vil vare, indtil der er et blodbad på et tidspunkt i fremtiden. Først da kan et sandt åndeligt mål for jorden realiseres af mennesker i en underkuet tysk-slavisk region.”
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=pfbid0SCz9HkWvJiSn6B2JiuybWhcrTDTuBLAhe5QAwfKuMLi8zHbmPvW2hWQwcWg31U9Gl&id=100041305445408

2 Comments

    1. frankskunst's avatar frankskunst siger:

      Dasgoetheanumum.com har slettet indholdet.
      Der var for meget røre om turen…

      Like

Skriv en kommentar