Steinerskolerne i Danmark 

Er Steinerskolerne i Danmark en succes?

Der er i alt 14 Steinerskoler med lidt over 3100 elever (2023). Enkelte af dem er store og kendte i deres lokalområder. Andre er små og kæmper med lave elevtal.

Steinerskolerne mener selv, at det nuværende antal elever er ”en fremgang” i forhold til tidligere. Men antallet af skoler har under alle omstændigheder toppet. I 1989 var der 17 Steinerskoler og i starten af 2000 tallet var de helt oppe på 19. Men i årene derefter startede en nedgang, hvor det især i Jylland var tydeligt, at de mistede fodfæste.

Steinerskolen i Fredericia lukkede i 2006. I Jyllands største by Aarhus lukkede Steinerskolen i Vejby Risskov i 2007. l 2008 kunne man på de Frie Grundskolers hjemmeside hertil læse, at Jeppe Flummer fra ”Sammenslutningen af frie Rudolf Steinerskoler i Danmark”, mente at lukningen af Steinerskolen i Århus var et symptom på, at Steinerskolerne i Jylland havde haft nogle lidt svære år.

De svære år i det jyske fortsatte frem til 2014, hvor Esbjergs Steinerskole gik konkurs. Steinerskolernes snart mangeårige nedgang blev derfor også bemærket i dagspressen, hvor man bl.a. kunne læse følgende: ”Mens skolerne i storbyområderne, og ikke mindst i Nordsjælland, råder over elevtal på omkring de 300, er situationen en ganske anden i landets yderområder. I alt otte skoler mangler et eller flere klassetrin.” https://issuu.com/annabreusch/docs/steinerskoler_i_elevunderskud.docx_17cc2cb4ec1ad1?utm_medium=referral&utm_source=steinerkritik.dk

Nedgangen i det jyske var dog ikke helt slut. Steinerskolen i Hjørring gik også konkurs: Et dramatisk og kaotisk forløb blev endeligt afsluttet i 2019. https://www.bt.dk/samfund/steinerskole-er-begaeret-konkurs-det-hele-er-bare-noget-pis

Bortset fra Byens Steinerskole i København er der i nyere tid ikke startet nye Steinerskoler op. De få tiltag der har været, har været urealistiske og har ikke kunnet gennemføres. Det skal hertil nævnes, at 2 af de resterende 14 skoler har meget lave elevtal, og er eller har været under skærpet tilsyn.

Danmark er i 2024 ikke til mere end maksimalt 14 Steinerskoler, hvor det skal nævnes, at de 8 er i de 4 største byområder og 2 andre er tæt på disse. Der er 4 tilbage udenfor de store byområder og det vidner om, at interessen for Steinerskoler i provinsen i Danmark ikke er særlig stor.

Naesby lukker

Svendborg lukker