Steinerpædagogik 2024

Arbejdsartikel 2024:

Hvad rørte der sig i løbet af 2024 i Steinerverdenen?

Var der en udvikling i Steinerbevægelsen? Eller var Rudolf Steiners gamle ideer stadig bevægelsens fortrukne vej ind i fremtiden?

Steinerpædagogik 2024

Er der en splittelse i Steinerverdenen?

Afslutningen på 2023 tog en uventet drejning i den danske Steinerverden. En Steinerkritisk kronik af Morten Hesseldahl i Politiken 24. november sparkede pludseligt til en spirende identitetskrise i Steinerbevægelsen.

Er Steinerbevægelsen sekterisk? Er man for afhængig af Rudolf Steiner og hans Antroposofi? Var Rudolf Steiner racist? Skal man erkende og tage afstand fra hans racisme? Og hvor står Steinerskolerne og institutionerne i forhold til Antroposofien og stifterens mange sære udsagn?

Det nemme valg vil være at tage afstand fra Steiners udtalelser. Nogle Steinertilhængere forsvarer Steiners racisme med hans specielle esoteriske indsigt. Det kan enkelte antroposoffer gøre, men Steinerskoler og institutioner begynder nu at tage afstand. Men de findes, de Steinerfolk og sympatisører, som ikke tager afstand. En af disse skriver bl.a.: “De citater, som især har vakt anstød, er en række generelle esoterisk-filosofiske overvejelser over forskellige kosmiske indflydelser og deres påvirkning af forskellige dominerende rodracer og subracer på forskellige tidspunkter i den menneskelige evolution. Her bliver der så sagt nogen ting om for eksempel den indiske race, eller om sorte mennesker fra Afrika, som tilhører en nedadgående kulturstrøm. Og det lyder ikke så smukt i sarte moderne øren, som gerne vil anse alle racer og kulturer som lige gode og lige værdifulde for menneskeheden.” https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=pfbid02RMUFLmFeQiMK5DzLW2kZ4yQdNxWy4Z4g7gZHCN4Sp7fcsxD7iGmVGFNTtoRWwUGVl&id=614363465

Jacob K. Nielsen – en rektor fra en Steinerskoles HF, har et interessant indlæg i Politiken 4. december, hvor han ikke forsvarer eller bortforklarer Steiner. Han skriver derimod meget indrømmende, at Steiner har sagt og skrevet meget, som ikke lader sig forsvare intellektuelt. At hans raceideer er hinsides enhver fornuft, og at det også er givet, at Rudolf Steinerskolernes 100-årige historie til tider har haft et sekterisk præg.

Jacob K. Nielsen fortæller også, at der er en debat i Steinerinstitutioner om forvaltningen af Steiners lære og antroposofien. Christina Vilhelmsen fra Steiner-skolerne i Danmark udtaler til Kristeligt Dagblad 8. december, at mange pædagoger og lærere på både daginstitutionerne og skolerne slet ikke er uddannet efter ”Steinerprincipperne”. I en udsendelse på Radio4 giver hun udtryk for at have holdninger til Steinerskolerne, der ligner det, som jeg vil kalde ”Steinerpædagogik Light”. Hun fortæller også, at Steiner havde sagt, at man ikke skulle opkalde skolerne efter ham, og at hun måske godt kunne forestille sig et navneskift.

Men hvordan forholder Steinertilhængerne sig ude i det ganske land til disse ”Steiner Light” ideer? Steinerinstitutionerne og skolerne har altid været Steinerbevægelsens flagskib. Det er her, at Rudolf Steiner og hans Antroposofi er inkarneret i den fysiske verden. Så spørgsmålet er, om man i Antroposofisk Selskab og blandt de rigtige Steinertilhængere kan leve med, at ideen bag Steiners skoler og institutioner bliver udvandet, og at de i praksis ender med at være en del af et moderne pluralistisk samfund.
Visse debattører i Steinerverdenen ser et større problem, hvis man gradvist lader de statslige direktiver æde de pædagogiske principper, som kendetegner Steinerskolen. Det vil være lig med, at man ikke vil stå ved sin egen skoles grundlægger. Ja det er nærmest at undsige ham, og hvem skal så tro på skolen, hvis dem, der arbejder i den, ikke selv gør?

Steinerbevægelsen synes, at være baseret på tro. En tro på bevægelsens grundlægger, som er stifteren af deres skole og pædagogik. Derfor kan det være svært, at forstille sig en Steinerskole (eller institution) uden Rudolf Steiners tankegods. Ja det vil være en anden skole end den som Steinertilhængerne, betragter som deres.

En ufrugtbar diskussion

Hvis der er noget, der gør Steinerfolk mere vrede end “beskyldninger” som at ”Steiner var racist”, eller at ”Steinerbevægelsen er en sekt”, så er det koblingen til nazismen.

I Politiken 23. december forsvarer Steinertilhængeren Olaf C. Nybo bevægelsen mod disse “Nazisme-anklager” fremført i avisen af Morten Hesseldahl. Men Nybo fejler i sit forsvar. Hesseldahl mangler muligvis nogle kilder. Men at der faktisk var overlap imellem nazismen og antroposofien, er blevet belyst af flere forskere. At nogle antroposoffer var aktive nazister kan man ikke benægte og desuden tog Rudolf Steiners enke Marie Steiner ikke afstand fra nazismen efter 2. verdenskrig.

Jeg valgte ikke, at skrive om denne ”nazisme-diskussion” i mit indlæg ”En Steiner-dinosaur” 28. december. Nogle Steinertilhængere er nået dertil, at det er bedst at lægge afstand til Rudolf Steiners racisme og eventuelle forbindelser til nazismen. Det bakker jeg op om. Det interessante for mig er, hvordan Steinertilhængerne bruger Rudolf Steiner og hans Antroposofi i dag – og i fremtiden.

Da få antroposoffer er racister (eller nazister i dag) er en fortsat kamp om, hvor meget eller hvor lidt racisme og nazisme, der er i Steinerverdenen ufrugtbar. Jeg vil bedømme Steinerbevægelsen på nutiden. Fortiden er til at lære af. Nogle antroposoffer er klar på det. Imens andre aldrig bliver det.

Konspirationsteorier i Steinerverdenen

Et tilbagevendende problem for Steinerbevægelsen er de mange konspirationsteorier, som spredes i Steinerverdenen. Den norske antroposof Frode Barkved har forsøgt, at gøre opmærksom på det i artiklen ”Antroposofi og konspirationstænkning” i Samtiden.no.

Konspirationsteorierne tager ofte udgangspunkt i den ”antroposofiske antikrist” Ahrimans inkarnation i dette århundrede. Med Covid19 vacciner, udviklingen af kunstig AI intelligens, den nye verdensorden (WEF) og krige i Ukraine og Mellemøsten synes Rudolf Steiners forudsigelser om Ahrimans handlinger i vores tid, at være gået i opfyldelse.

Det er selvfølgelig en belastning for de Steinerfolk, som er begyndt at tage afstand fra visse dele af Steiners mere absurde tankegods. Det skaber en konflikt, når ledende antroposoffer italesætter konspirationstænkning baseret på dette. I hvert fald blev Frode Barkveds oplæg til samtale om emnet ikke godt modtaget af alle.

Som tidligere beskrevet er flere ledende skolefolk i Steinerskolen begyndt at tage afstand fra noget af det antroposofiske tankegods. Når der så findes Steinertilhængere, der som løse kanoner går og spreder alverdens konspirationsteorier, er der et alvorligt problem, som man bør gøre noget ved. Så min anbefaling til de mere rationelle Steinertilhængere er, at de bakker op om antroposoffer som Barkved og siger fra overfor disse konspirationstænkere. Hold deres fantasterier isoleret i bevægelsen og hold dem fra den praktiske hverdag i Steinerskoler og institutioner.

Forældre og kritik 

De første der reagerer på kritiske historier i medierne om Steinerverdenen er ofte forældre til børn i Steinerskoler og børnehaver. Mange af dem har kun et overflade kendskab til Antroposofien. Nogle føler sig tiltrukket af det bæredygtige, økologiske og mindre stressende tempo i Steinerskoler og institutioner. Rudolf Steiners tankegods fylder ikke så meget. Der ligger alligevel ofte længere overvejelser bag valget af Steinerinstitutioner. Måske er det baseret på et fravalg af en offentlig skole eller institution, hvor ens barn var i mistrivsel. Når der så pludselig kommer en Steinerkritisk kronik i avisen, føler man, at der er nogen, der kritiserer ens valg. Måske var man lidt i tvivl. Traf man det rigtige valg for ens barn. Ja det kan det være udfordrerende og provokerende, når nogen skriver kritisk om Steinerskoler mm.

Forældre er vigtige for Steinerbevægelsen. Uden deres deltagelse og engagement vil Steinerskolerne og institutionerne ikke fungere. Forældrene (og staten) betaler for driften, og kan derfor betragtes som bevægelsens forbrugere. Hvis Steinerinstitutionen ikke lever op til forventningerne eller decideret fejler, melder forældre deres børn ud. Eller endnu værre; at de som kritiske forbrugere ”hænger” institutionen offentligt ud. Her er der eksempler på noget, der ofte ender i eskalerende konflikter, hvor kritiske forældre får meget modstand fra både institution og andre forældre, som ikke har den samme oplevelse. Steinerkritiske hjemmesider og bevægelser verden over er ofte startet af forældre med dårlige oplevelser.

I kølvandet på den seneste kritik om Steinerskoler og institutioner, er der i den efterfølgende debat i forskellige kommentarspor dukket nye kritiske forældre op.
På Facebook skriver en forælder til en dreng i en Steinerbørnehave bl.a.:
”Vores søn er autist (hvilket vi på daværende tidspunkt ikke vidste), men han havde været igennem nogle dårlige oplevelser med kommunale institutioner og vi valgt derfor en steiner-børnehave efter at have hjemmepasset ham i en periode. Men vi oplevede at hans udfordringer blev bortforklaret med hans element (han var et ild barn som derfor var svær at tæmme), de beskrev ham som et barn uden empati og dette kunne også forklares gennem hans tidligere liv og at han var “snublet” ind i sit nye liv og derfor havde udfordringer. De valgte at løse hans “problemer” ved at vi hver onsdag skulle bede til hans skytsengel. Efter 6 mdr hvor det blev mere og mere mærkeligt og han blev mere og mere ekskluderet tog vi ham ud og hjemmepassede ham indtil han gik en specialplads i en ressource børnehave.”
Og en forælder med dårlige erfaringer fra en Steinerskole skriver følgende kommentar til debatten på Politiken.dk:
“Som mor til et sårbart barn, der har gået to år i en Steinerskole, må jeg give Morten Hesseldahl fuldstændig ret. Hans kritiske gennemgang af Rudolf Steiners tanker er grundig og præcis. I de to år, vores søn gik på skolen, blev vi også præsenteret for grundlaget for pædagogikken og for Rudolf Steiners forestillinger om verdens udvikling. Altsammen vanvittigt for et moderne, veluddannet menneske. Steiner var ikke tilknyttet den nazistiske bevægelse, men tankegangen var en del af den ‘germanske ånd’, som dannede grobund for nazismens tanker om fremtiden.
Det er med en vis ambivalens, jeg skriver dette, for midt i min søns store vantrivsel i skolen, var jeg da betaget af skolens æstetik. Idag er jeg rystet over den naivitet, vi som forældre udviste dengang. Idag ville jeg ikke drømme om at sende mit barn på en Rudolf Steiner skole!”

Desuden skal det nævnes, at indimellem oplever enkelte Steinerskoler eller institutioner, at flere forældre samtidig ”hænger” dem ud offentligt. Sidste år var der i en periode flere kritiske opslag om ”Byens Steinerskole” i København på Trustpilot. Ja her var der virkelig tale om en reaktion fra ”de kritiske forbrugere”.

Anbefalinger til Steinerskolen 

Antroposofi er ikke et fag i Steinerskolen. Er det så lig med, at Antroposofien er fraværende i skolen? Nej Steinerskolen er Antroposofi. Bygningerne, som er skolens fysiske legeme, er Antroposofi. Lokalerne og indretningen, som er skolens sjæl, er Antroposofi. Undervisningens indhold, som er skolens ånd, er Antroposofi.

Børnene hører måske aldrig ordet Antroposofi. Men skolens mål er ifølge stifteren Rudolf Steiner, at udvikle børnenes åndelige potentiale med reference til hans egen Antroposofi.

De kreative fag, musikundervisningen og bevægelselsfaget eurytmi skal fremme børnenes åndelige udvikling. De 4 temperamenter og 7 årsperioder er primære pædagogiske redskaber.

I brugen af 7 årsperioder er reinkarnationen central. I de første 7 år er kun det fysiske legeme inkarneret. Her er barnet ikke klar til at lære konkrete begreber som bogstaver og lignende, før æterlegemet inkarnerer i den 2. syvårsperiode. Mere abstrakt læring kan ikke praktiseres før astrallegemet inkarnerer i den 3. syvårsperiode ved 14. årsalderen. Bliver børnene undervist i noget, de endnu ikke er klar til, kan det forstyrre deres åndelige udvikling. Det kan ifølge Steiner føre til forskellige fysiske eller psykiske udfordringer og gøre børnene til materialister.

Men hvad med Steinerskolen i fremtiden? Tager børn skade af at være i en antroposofisk skole? Umiddelbart finder mange børn aldrig ud af, at de er blevet antroposofisk skolet, og de fleste ender med at blive harmoniske voksne. Men når det omkringliggende samfund betaler 75 % af driften, og skolen ikke fortæller om den antroposofiske baggrund for undervisningen, bliver et kritisk eftersyn – en absolut nødvendighed. Når der så endelig findes ledende skolefolk, der taler om, at Antroposofien er på vej ud af skolen, skal de tages på ordet og gøres til drivkraften i fremtidens Steinerskole. Så til dem vil jeg anbefale følgende:

• At Antroposofiens dogmer som karma og reinkarnationen skal ud af skolens undervisning – også implicit.

• Såkaldte pædagogiske redskaber som temperamentslære og 7 årsperioder hører fortiden til.

• Moderne videnskab skal ind og pseudovidenskab skal ud.

• Det progressive og bæredygtige, som kendetegner skolen skal bevares og gerne udvikles.

• En karakter og eksamensfri skole er et godt alternativ i en ofte hektisk tid. Så fortsæt endelig med det.

• Kreativitet er godt, hvis den ikke kun baseres på dogmer og teknikker udviklet af en bestemt mand for over 100 år siden. Så vær åben overfor andre kreative tilgange. Dyrk en alsidig kreativitet, der giver plads til søgen og eksperimentering.