Døm os på vore gerninger

Som svar på et af mine indlæg om antroposofi, racisme og nazisme i Børn og Unge (2003) skrev Oskar Borgman Hansen:

“Der er også noget, som er belastende. Men der er intet, som er belastende for os, der arbejder i denne bevægelse i dag. Og jeg foreslår, at man bedømmer os efter vore gerninger, ikke efter andres gerninger.”

Dette udsagn rummer et umiddelbart rimeligt princip: at en bevægelse bør vurderes på sine aktuelle handlinger frem for på fortidige forhold, som andre har haft ansvar for.

Men tager man dette princip alvorligt, fører det ikke til en frifindelse – tværtimod. For der findes også i dag forhold inden for antroposofien, som med rette kan kritiseres. Det belastende er altså ikke begrænset til fortiden.

Dermed bliver udsagnet mere forpligtende, end det måske var tænkt: Hvis man insisterer på at blive dømt på sine gerninger, må man også acceptere en kritisk vurdering af nutidens praksis. I den forstand viser det sig, at Oskar Borgman Hansen tog fejl i sin forudsætning om, at det belastende ikke angår dem, der arbejder i bevægelsen i dag.