Steiner HF er Steiner Light

Steiner HF

Steiner HF er Steiner Light 

Steiner HF har lige været igennem et afsluttende tilsyn, som viser, at skolerne lever op til alle lovkrav.

Steiner HF er et eksempel på, at Steineruddannelser kan lykkes med en ”Steinerpædagogik Light”.

Der er selvfølgelig nogle helt klare regler og forordninger man skal leve op til, hvis man vil drive HF i Danmark, og her hører Antroposofiens dogmer som karma og reinkarnation naturligvis ikke hjemme. Ligeledes vil Steinerpædagogikkens gamle redskaber som 7 årsperioder og temperamentslære være malplacerede på en moderne gymnasial uddannelse.

Det er dog interessant om dette koncept kunne overføres til grundskolen i Steinerskolerne. Hvad vil traditionelle Steinertilhængere mene om en skole uden Antroposofiens dogmer, 7 årsperioder og temperamentslære?

Der synes at være en splittelse i Steinerverdenen om fremtidens Steinerskole. Nogle mener, at hvis skolen skal nytænkes, skal Rudolf Steiners ideer begrænses til de umiddelbare populære ting som musisk/kreative fag og bæredygtighed. Andre mener derimod, at det vil være at undsige Steiner og hans Antroposofi.

Der bliver et opgør i Steinerskolerne, og med et pres fra omverdenen, kan de interne opgør ende med flere lokale dramaer ude på de enkelte Steinerskoler.

 

Melankolikerens lidelser

 

Melankolsk

Melankolikerens lidelser 

”Vi bør udsætte barnet for legitim ydre smerte og lidelse, så det lærer, at der er andre ting end ham selv, der kan engagere dets evne til at opleve smerte.” Rudolf Steiner 1909.

Temperamentslæren er et centralt element i Steinerpædagogikken, og Steinerlærere og pædagoger ser på de 4 temperamenter med stor alvor.

Børnene i Steinerskoler er ofte blevet kategoriseret i de forskellige temperamenter. Nogle temperamenter kan være mere positivt ladet end andre. Børn med det lette udadvendte sangvinske temperament glider ofte nemmere i gennem Steinerskoletiden. Derimod har de lidt sværere og tungsindige melankolske børn godt af at opleve lidt smerte. Det kan godt være sundt for deres udvikling. Så kan de lære, at verden ikke ”kun handler om dem”.

Som Steiner siger:  ”Vi bør ikke forsøge at aflede eller more den melankolske, for at gøre det forstærker kun hans modløshed og indre lidelse; i stedet må han bringes til at se, at der findes objektive anledninger til lidelse i livet.” https://rsarchive.org/Lectures/ForTem_index.html

Jeg har kun et råd til Steinerskolerne: Få dette destruktive pseudovidenskabelige nonsens ud af jeres pædagogiske virkelighed…

Den forbandede helseeurytmi

Den forbandede helseeurytmi 

“Alene med Helse-eurytmisten”: En tidligere Steinerskoleelev sidder som voksen og ser tilbage på mærkelige oplevelser med en helseeurytmist.

”Hvorfor skulle jeg have enetimer med en helseeurytmist? Hvem havde besluttet det?” Spørger den tidligere Steinerelev.

Forældrene blev ikke indviet i beslutningen. Det var heller ikke noget en skolelæge havde foreslået. Dette pseudo-terapeutiske forløb var noget lærerne på Steinerskolen havde ordineret på et såkaldt børnemøde.

Oplevelsen er fra en tysk Steinerskole og den tidligere Steinerelev beskriver følgende:

”Hver morgen fra 8.00 til 9.45: Morgenbøn, hilsner, taleøvelser, rytmeøvelser, sang, vidnesbyrd og endelig rigtigt undervisning. Min klasselærer forklarer noget. Pludselig bankes der på døren. Klasseværelsesdøren åbnes forsigtigt og eurytmiterapeuten stikker hovedet ind. Han vil tage mig med. Så jeg griber mine eurytmi-sko. Går ud af klassen i den mørke gang og følger efter ham. Det er en mærkelig stilhed. Normalt er gangene og trappeopgangene fyldt med hundredvis af børns kaos. Nu er jeg den eneste, og jeg kan høre dæmpede lektioner, der foregår bag hver klassedør, som vi passerer.

Hele situationen er skræmmende. Jeg går i stilhed bag ved eurytmiterapeuten, som også er tavs, og som jeg først kun genkender, da vi kommer ind i eurytmi-rummet, som ligger lidt afsides. Et slags fristed. Gardiner på vinduerne. Mildt lys. Akustikken er på en eller anden måde kedelig. Jeg skal tage eurytmi-skoene på og derefter gå i et femstjernet mønster, imens eurytmiterapeuten siger vokaler. Jeg holder mine arme i overensstemmelse med vokalerne. På et tidspunkt er det slut. Jeg tager mine sko på igen og han tager mig tilbage til min klasse. Jeg sætter mig stille tilbage på min plads. Alle opfører sig som om, der ikke er sket noget. Jeg forsøger at orientere mig om, hvad der er sket i klassen.

Det har foregået flere gange om ugen i et par uger nu. Ingen fortæller mig, hvorfor jeg skal i eurytmiterapi. Hvor længe skal jeg gå. Hvad skal forbedres som et resultat. Ikke noget. Men jeg spørger heller ikke. Fordi det er normalt. Det er uhyggeligt som bare fanden. Jeg vil altid finde det ubehageligt. Jeg er mere anspændt i klassen i disse uger, fordi jeg ikke ved hvornår, eurytmiterapeuten stikker hovedet ind gennem dørens sprække og nikker til klasselæreren.

Jeg har aldrig stillet spørgsmålstegn ved det. Vi talte aldrig om det.” https://taz.de/Foerderung-an-Waldorfschulen/!6003204/

Ja hvad er meningen med Helseeurytmi (eurytmi-terapi)? I indlægget “Antroposofi og helsepædagogik i Steinerskolen” skriver jeg om brugen af dette såkaldte ”socialpædagogiske redskab” i danske og norske Steinerskoler, hvor det bruges som en universalløsning på alverdens pædagogiske og sociale udfordringer.

Så lad mig bare her til sidst slå fast, at Helseeurytmi er baseret på okkulte ideer og har absolut ingen socialpædagogiske resultater, der kan dokumenteres videnskabeligt. Så min opfordring til Steinerskolerne er, at stoppe med at ordinere den slags bevægelses-terapi til børn med særlige udfordringer. Det gør kun situationen værre.

Rudolf Steiner Pædagogseminariet i Aarhus

Rudolf Steiner Pædagogseminariet i Aarhus

Jeg blev uddannet som Steinerpædagog på Rudolf Steiner Pædagogseminariet i Aarhus

Seminariet åbnede dørene i 1993. Det var startet op af lokale Steinerfolk, som havde været elever hos Inger Brochmann på Rudolf Steiner Seminaret i Charlottenlund i 1970erne.

Jeg startede på seminariet i 1996. Den 1. årgang var lige blevet færdiguddannet og vi var seminariets 4. årgang. Det var i seminarets storhedstid, hvor der var op til 60-70 studerende på 3 årgange.

Det var ambitionen, at Steinerseminariet i Aarhus skulle være Jyllands svar på Steinerseminariet i Charlottenlund. Flere af Steinerbevægelsens kendte ansigter var engageret i seminariet og mødte ofte op som gæsteundervisere. Særligt stort var det, når Oscar Borgman Hansen og Inger Brochmann var på skemaet. Oscar Borgman var umiddelbart en venlig mand. Men man måtte ikke sige ”du” til ham. Det var ”de, dem og deres”. Inger Brochmann var for mig et mere ”sekterisk” indslag. Hende havde vi først på 3. år, da vi var mere indviede. Hun blev vred, da jeg ikke ville fortælle om mine ”egne åndelige” oplevelser. Det var åbenbart noget, man forventede af en 3. årsstuderende på et Steinerseminarium.

Mange studerende på seminariet var arbejdsløse på dagpenge eller revalidering. Staten delte rundhåndet ud med penge til ledige på uddannelserne i 1990erne, og det var også et nødvendigt tilskud til den daglige drift på Steinerseminariet i Aarhus. Men allerede på mit sidste år i 1999 manglede seminaret midler. Der var et stort frafald, og tilgangen var mindre end forventet. Der blev friet til de store offentlige seminarer i byen med henblik på en eventuel fusion. Det endte selvfølgelig med afslag og seminaret skrumpede og flyttede ud til Antroposofisk Selskabs lokaler i Højbjerg omkring 2005. Senere flyttede det til det antroposofiske kultursted Audonicon i Skanderborg.

Rudolf Steiner Pædagogseminariet i Aarhus lukkede endeligt i 2013.

Konspirationsteorier i Steinerverdenen

Konspirationsteorier i Steinerverdenen

Et tilbagevendende problem for Steinerbevægelsen er de mange konspirationsteorier, som spredes i Steinerverdenen. Den norske antroposof Frode Barkved har forsøgt, at gøre opmærksom på det i artiklen ”Antroposofi og konspirationstænkning” i Samtiden.no. 

Konspirationsteorierne tager ofte udgangspunkt i den ”antroposofiske antikrist” Ahrimans inkarnation i dette århundrede. Med Covid19 vacciner, udviklingen af kunstig AI intelligens, den nye verdensorden (WEF) og krige i Ukraine og Mellemøsten, synes Rudolf Steiners forudsigelser om Ahrimans handlinger i vores tid at være gået i opfyldelse. 

Det er selvfølgelig en belastning for de Steinerfolk, som er begyndt at tage afstand fra visse dele af Steiners mere absurde tankegods. Det skaber en konflikt, når ledende antroposoffer italesætter konspirationstænkning baseret på dette. I hvert fald blev Frode Barkveds oplæg til samtale om emnet ikke godt modtaget af alle. 

Som tidligere beskrevet er flere ledende skolefolk i Steinerskolen begyndt at tage afstand fra noget af det antroposofiske tankegods. Når der så findes Steinertilhængere, der som løse kanoner går og spreder alverdens konspirationsteorier, er der et alvorligt problem, som man bør gøre noget ved. Så min anbefaling til de mere rationelle Steinertilhængere er, at de bakker op om antroposoffer som Barkved og siger fra overfor disse konspirationstænkere. Hold deres fantasterier isoleret i bevægelsen og hold dem fra den praktiske hverdag i Steinerskoler og institutioner.

Iagttagelse af sjælen

Iagttagelse af sjælen 

”På lærermøderne, som afholdes hver torsdag på alle Steinerskoler, studerer man Steiners åndsvidenskabelige foredrag. Her øver lærerne sig i at se det sjælelige i de enkelte børn. Barnets fysiske fremtoning bliver her et vigtigt studieobjekt. Det er nemlig sådan at barnet fødes med visse sjælelige egenskaber, som det tager med fra tiden imellem forrige død og ny fødsel, og dette ses i dets fysiske udtryk.”

Kristín A. Sandberg og Trond K. O. Kristoffersen: ”Det de ikke forteller oss – Steinerskolens okkulte grunnlag” (Cappelen Damm 2010)

Jeg sidder og læser en gammel praktikopgave, som jeg lavede som praktikant i en Steinerinstitution i forbindelse med min uddannelse på Rudolf Steiner Pædagogseminariet.

Opgaven er en iagttagelse af en 6 årig dreng. Sådanne iagttagelsesopgaver er ikke noget man kun laver på et Steinerseminarium. Det gør man også på de almindelige seminarier. Man lærer at iagttage med sine øjne og ører. Hvad ser man barnet gøre og hvad hører man, at barnet siger.

Barnets udseende er interessant i den forstand, at eks. beskidt hår, løbenæse, sår og blå mærker kan sige noget om barnets trivsel og helbred.

Men jeg kan se, at jeg iagttog endnu mere. Jeg har i min opgave beskrevet drengens næse i detaljer samt øjenbrynene og læbernes form. Dvs. hans udseende ned til de mindste detaljer.

Men hvorfor gjorde jeg det? Fordi det var det, jeg lærte på Steinerseminariet. Men hvorfor lærte jeg det? Og siger læberne og næsens form noget vedkommende om en person? Det er vel egentlig bare noget medfødt ligesom hårfarver. Tja det er det vel. Men måske er det mere end bare det for Steinerpædagoger.

Ifølge Rudolf Steiner er detaljer ved næsen, læberne eller hagens form, noget der giver os viden om sjælen. Det giver et indblik i livet før fødslen. Det fortæller noget om tidligere liv.

Det er egentlig ikke mærkeligt, at jeg husker det som en noget underlig opgave, at iagttage de mindste detaljer i drengens ansigt. Ja tænk, at man virkelig kunne betragte andre folks børn på den måde?

Men sådan kan Steinerpædagogikken også være. Spekulativ, okkult og iscenesat.

Antroposofi og Helsepædagogik i Steinerskolen

Antroposofi og Helsepædagogik i Steinerskolen 

Antroposofi er ikke et fag i Steinerskolen. Er det så lig med, at Antroposofien er fraværende i skolen? Nej Steinerskolen er Antroposofi. Bygningerne, som er skolens fysiske legeme, er Antroposofi. Lokalerne og indretningen, som er skolens sjæl, er Antroposofi. Undervisningen, som er skolens ånd, er Antroposofi.

Børnene hører måske aldrig ordet Antroposofi. Men skolens mål er ifølge stifteren Rudolf Steiner, at udvikle børnenes åndelige potentiale med reference til hans egen Antroposofi.

De kreative fag, musikundervisningen og bevægelselsfaget eurytmi skal sælge Steinerskolen som musisk og kreativ. Men de er i virkeligheden kun redskaber, der skal fremme børnenes åndelige udvikling. Derfor synes der kun at være en tilgang til kreativiteten, nemlig Steiners okkulte kunstfortolkning , der sammen med eurytmien udelukkende er produkter af hans egen Antroposofi.

Steinerskolens primære pædagogiske redskaber er de 4 temperamenter og 7 årsperioder. I brugen af 7 årsperioder er reinkarnationen central. I de første 7 år er kun det fysiske legeme inkarneret. Her er barnet ikke klar til at lære konkrete begreber som bogstaver og lignende, før æterlegemet inkarnerer i den 2. syvårsperiode. Mere abstrakt læring kan ikke praktiseres før astrallegemet inkarnerer i den 3. syvårsperiode ved 14. årsalderen. Bliver børnene undervist i noget, de endnu ikke er klar til, kan det forstyrre deres åndelige udvikling. Det kan ifølge Steiner føre til forskellige fysiske eller psykiske udfordringer og gøre børnene til materialister.

Er et barn udfordret og har forskellige vanskeligheder er løsningen ”Helseeurytmi”, som skal skabe indre balance og tilrettelægge, at planeterne i kosmos virker i kroppen. I bogen ”Det de ikke forteller oss” der kritiserer Steinerskolen i Norge, fortæller flere forældre, at skolen ikke havde andre tilbud til deres børns udfordringer end helseeurytmi. Det var selvfølgelig nytteløst, og om dette såkaldte ”socialpædagogiske” tilbud skriver bogens forfattere: ”Forældrene sender deres barn til en steinerpædagogisk okkultist og tænker, at i bedste fald tager det ikke skade.” (Kristín A. Sandberg og Trond K. O. Kristoffersen, Cappelen Damm 2010). Ja hvis barnet i det mindste ikke tager skade, så medvirker dette ”helsepædagogiske” nonsens under alle omstændigheder til, at barnet ikke kommer videre i sin udvikling.

Manglende socialpædagogiske kompetencer og en pædagogik som tager udgangspunkt i karma og reinkarnation er ikke et godt udgangspunkt for en skole i 2024. Da den tilsyneladende er populær hos nogle, kunne omverdenen vel egentlig lade Steinerskolen være i fred. Men når flere i skuffelse bryder med skolen og staten betaler en stor del af driften, vil jeg alligevel mene, at et kritisk eftersyn af Steinerpædagogikkens antroposofiske grundlag er fuldt berettiget.

 

Forældre og kritik

Forældre og kritik 

De første der reagerer på kritiske historier i medierne om Steinerverdenen er ofte forældre til børn i Steinerskoler og børnehaver. Mange af dem har kun et overflade kendskab til Antroposofien. Nogle føler sig tiltrukket af det bæredygtige, økologiske og mindre stressende tempo i Steinerskoler og institutioner. Rudolf Steiners tankegods fylder ikke så meget. Der ligger alligevel ofte længere overvejelser bag valget af Steinerinstitutioner. Måske er det baseret på et fravalg af en offentlig skole eller institution, hvor ens barn var i mistrivsel. Når der så pludselig kommer en Steinerkritisk kronik i avisen, føler man, at der er nogen, der kritiserer ens valg. Måske var man lidt i tvivl. Traf man det rigtige valg for ens barn. Ja det kan det være udfordrerende og provokerende, når nogen skriver kritisk om Steinerskoler mm.

Forældre er vigtige for Steinerbevægelsen. Uden deres deltagelse og engagement vil Steinerskolerne og institutionerne ikke fungere. Forældrene (og staten) betaler for driften, og kan derfor betragtes som bevægelsens forbrugere. Hvis Steinerinstitutionen ikke lever op til forventningerne eller decideret fejler, melder forældre deres børn ud. Eller endnu værre; at de som kritiske forbrugere ”hænger” institutionen offentligt ud. Her er der eksempler på noget, der ofte ender i eskalerende konflikter, hvor kritiske forældre får meget modstand fra både institution og andre forældre, som ikke har den samme oplevelse. Steinerkritiske hjemmesider og bevægelser verden over er ofte startet af forældre med dårlige oplevelser.

I kølvandet på den seneste kritik om Steinerskoler og institutioner, er der i den efterfølgende debat i forskellige kommentarspor dukket nye kritiske forældre op.

På Facebook skriver en forælder til en dreng i en Steinerbørnehave bl.a.: ”Vores søn er autist (hvilket vi på daværende tidspunkt ikke vidste), men han havde været igennem nogle dårlige oplevelser med kommunale institutioner og vi valgt derfor en steiner-børnehave efter at have hjemmepasset ham i en periode. Men vi oplevede at hans udfordringer blev bortforklaret med hans element (han var et ild barn som derfor var svær at tæmme), de beskrev ham som et barn uden empati og dette kunne også forklares gennem hans tidligere liv og at han var “snublet” ind i sit nye liv og derfor havde udfordringer. De valgte at løse hans “problemer” ved at vi hver onsdag skulle bede til hans skytsengel. Efter 6 mdr hvor det blev mere og mere mærkeligt og han blev mere og mere ekskluderet tog vi ham ud og hjemmepassede ham indtil han gik en specialplads i en ressource børnehave.”

Og en forælder med dårlige erfaringer fra en Steinerskole skriver følgende kommentar til debatten på Politiken.dk: “Som mor til et sårbart barn, der har gået to år i en Steinerskole, må jeg give Morten Hesseldahl fuldstændig ret. Hans kritiske gennemgang af Rudolf Steiners tanker er grundig og præcis. I de to år, vores søn gik på skolen, blev vi også præsenteret for grundlaget for pædagogikken og for Rudolf Steiners forestillinger om verdens udvikling. Altsammen vanvittigt for et moderne, veluddannet menneske. Steiner var ikke tilknyttet den nazistiske bevægelse, men tankegangen var en del af den ‘germanske ånd’, som dannede grobund for nazismens tanker om fremtiden. Det er med en vis ambivalens, jeg skriver dette, for midt i min søns store vantrivsel i skolen, var jeg da betaget af skolens æstetik. Idag er jeg rystet over den naivitet, vi som forældre udviste dengang. Idag ville jeg ikke drømme om at sende mit barn på en Rudolf Steiner skole!”

Desuden skal det nævnes, at indimellem oplever enkelte Steinerskoler eller institutioner, at flere forældre samtidig ”hænger” dem ud offentligt. Sidste år var der i en periode flere kritiske opslag om ”Byens Steinerskole” i København på Trustpilot. Ja her var der virkelig tale om en reaktion fra ”de kritiske forbrugere”.

 

Er der en splittelse i Steinerverdenen?

20240116_112211

Er der en splittelse i Steinerverdenen?

Afslutningen på 2023 tog en uventet drejning i den danske Steinerverden. En Steinerkritisk kronik af Morten Hesseldahl i Politiken 24. november sparkede pludseligt til en spirende identitetskrise i Steinerbevægelsen.

Er Steinerbevægelsen sekterisk? Er man for afhængig af Rudolf Steiner og hans Antroposofi? Var Rudolf Steiner racist? Skal man erkende og tage afstand fra hans racisme? Og hvor står Steinerskolerne og institutionerne i forhold til Antroposofien og stifterens mange sære udsagn?

Det nemme valg vil være at tage afstand fra Steiners udtalelser. Nogle Steinertilhængere forsvarer Steiners racisme med hans specielle esoteriske indsigt. Det kan enkelte antroposoffer gøre, men Steinerskoler og institutioner begynder nu at tage afstand. Men de findes, de Steinerfolk og sympatisører, som ikke tager afstand. En af disse skriver bl.a.: “De citater, som især har vakt anstød, er en række generelle esoterisk-filosofiske overvejelser over forskellige kosmiske indflydelser og deres påvirkning af forskellige dominerende rodracer og subracer på forskellige tidspunkter i den menneskelige evolution. Her bliver der så sagt nogen ting om for eksempel den indiske race, eller om sorte mennesker fra Afrika, som tilhører en nedadgående kulturstrøm. Og det lyder ikke så smukt i sarte moderne øren, som gerne vil anse alle racer og kulturer som lige gode og lige værdifulde for menneskeheden.” (december 2023)

Jacob K. Nielsen – en rektor fra en Steinerskoles HF, har et interessant indlæg i Politiken 4. december, hvor han ikke forsvarer eller bortforklarer Steiner. Han skriver derimod meget indrømmende, at Steiner har sagt og skrevet meget, som ikke lader sig forsvare intellektuelt. At hans raceideer er hinsides enhver fornuft, og at det også er givet, at Rudolf Steinerskolernes 100-årige historie til tider har haft et sekterisk præg.

Jacob K. Nielsen fortæller også, at der er en debat i Steinerinstitutioner om forvaltningen af Steiners lære og antroposofien. Christina Vilhelmsen fra Steiner-skolerne i Danmark udtaler til Kristeligt Dagblad 8. december, at mange pædagoger og lærere på både daginstitutionerne og skolerne slet ikke er uddannet efter ”Steinerprincipperne”. I en udsendelse på Radio4 giver hun udtryk for at have holdninger til Steinerskolerne, der ligner det, som jeg vil kalde ”Steinerpædagogik Light”. Hun fortæller også, at Steiner havde sagt, at man ikke skulle opkalde skolerne efter ham, og at hun måske godt kunne forestille sig et navneskift.

Men hvordan forholder Steinertilhængerne sig ude i det ganske land til disse ”Steiner Light” ideer? Steinerinstitutionerne og skolerne har altid været Steinerbevægelsens flagskib. Det er her, at Rudolf Steiner og hans Antroposofi er inkarneret i den fysiske verden. Så spørgsmålet er, om man i Antroposofisk Selskab og blandt de rigtige Steinertilhængere kan leve med, at ideen bag Steiners skoler og institutioner bliver udvandet, og at de i praksis ender med at være en del af et moderne pluralistisk samfund. Visse debattører i Steinerverdenen ser et større problem, hvis man gradvist lader de statslige direktiver æde de pædagogiske principper, som kendetegner Steinerskolen. Det vil være lig med, at man ikke vil stå ved sin egen skoles grundlægger. Ja det er nærmest at undsige ham, og hvem skal så tro på skolen, hvis dem, der arbejder i den, ikke selv gør?

Steinerbevægelsen synes, at være baseret på tro. En tro på bevægelsens grundlægger, som er stifteren af deres skole og pædagogik. Derfor kan det være svært, at forstille sig en Steinerskole (eller institution) uden Rudolf Steiners tankegods. Ja det vil være en anden skole end den som Steinertilhængerne, betragter som deres.

 

En ufrugtbar diskussion

ijordensindre

En ufrugtbar diskussion

Hvis der er noget, der gør Steinerfolk mere vrede end “beskyldninger” som at ”Steiner var racist”, eller at ”Steinerbevægelsen er en sekt”, så er det koblingen til nazismen.

I Politiken 23. december forsvarer Steinertilhængeren Olaf C. Nybo bevægelsen mod disse “Nazisme-anklager” fremført i avisen af Morten Hesseldahl. Men Nybo fejler i sit forsvar. Hesseldahl mangler muligvis nogle kilder. Men at der faktisk var overlap imellem nazismen og antroposofien, er blevet belyst af flere forskere. At nogle antroposoffer var aktive nazister kan man ikke benægte og desuden tog Rudolf Steiners enke Marie Steiner ikke afstand fra nazismen efter 2. verdenskrig.

Jeg valgte ikke, at skrive om denne ”nazisme-diskussion” i mit indlæg ”En Steiner-dinosaur” 28. december. Nogle Steinertilhængere er nået dertil, at det er bedst at lægge afstand til Rudolf Steiners racisme og eventuelle forbindelser til nazismen. Det bakker jeg op om. Det interessante for mig er, hvordan Steinertilhængerne bruger Rudolf Steiner og hans Antroposofi i dag – og i fremtiden.

Da få antroposoffer er racister (eller nazister i dag) er en fortsat kamp om, hvor meget eller hvor lidt racisme og nazisme, der er i Steinerverdenen ufrugtbar. Jeg vil bedømme Steinerbevægelsen på nutiden. Fortiden er til at lære af. Nogle antroposoffer er klar på det. Imens andre aldrig bliver det.