Fra “De svigtede Steinerbørn” til “Steiners skyggeside”

Dette er ikke en anmeldelse af dokumentaren “Steiners skyggeside”, men en beskrivelse af min oplevelse med tilblivelsen af en meget omdiskuteret dokumentarproduktion.

Den oprindelige dokumentar, “De svigtede Steinerbørn”, var tænkt som en todelt udsendelse på cirka én time per afsnit. Flere forældre og tidligere elever medvirkede i interviews, ligesom en tidligere leder fra en Steinerskole trådte frem som whistleblower. Dertil kom bekymrende aktindsigter fra STUK.

Jeg så dokumentaren i maj 2024, og forventningen var, at den skulle sendes på DR cirka tre måneder senere. Set fra mit perspektiv var dokumentaren bred, vedkommende og nuanceret. Jeg mener, at den kunne have fungeret som et stærkt oplæg til debat og samtale om Steinerskolerne i en kritisk og nutidig kontekst.

Men noget skete i processen mellem DR og Deluca Film. Hvad det reelt handlede om, ved jeg ikke meget om, men der blev igangsat en proces, hvor dokumentaren skulle skæres ned til ét afsnit på cirka en time. Set fra min position som en af de oprindelige medvirkende blev forløbet efterhånden mærkeligt og kunne give indtryk af, at DR ikke længere for alvor var interesseret i dokumentaren.

Der blev interviewet nye kilder, og nye vinkler kom til, naturligvis på bekostning af noget andet. Alligevel var det tilsyneladende ikke noget, der faldt i DR’s smag. Efter den massive kritik af DR-dokumentaren “Grønlands hvide guld” i starten af 2025 besluttede DR, at “De svigtede Steinerbørn” ikke længere skulle vises.

DR har ikke ønsket at oplyse årsagen til afvisningen af Steinerdokumentaren. Spekulationerne har dog været mange, og flere medier med fokus på afsløringer har kastet sig over sagen.

Herefter trådte TV2 ind og reddede dokumentaren. De fik et fordelagtigt tilbud og ønskede gerne at vise den. På grund af TV2’s format måtte dokumentaren dog skæres yderligere ned til 45 minutter. I oktober blev den vist under den endelige titel “Steiners skyggeside” og fyldte godt på TV2’s sendeflade på premieredagen, blandt andet med indslag i morgen-tv og henvisninger til TV2 Play.

Efter at dokumentaren endelig blev sendt, melder spørgsmålet sig: Var den god set fra et kritisk perspektiv? Hertil må mit svar være nej. “Steiners skyggeside” blev simpelthen for smal. Efter at have beskæftiget mig med Steinerverdenen i mange år er 45 minutter alt for lidt til at favne kompleksiteten. Resultatet blev overfladisk, og TV2’s tilgang bar præg af, at der var tale om et projekt, de havde overtaget uden tilstrækkelig indsigt.

Uanset om man er tilhænger eller kritiker af Steiner, fortjener denne komplekse og mangesidede verden et langt mere indsigtsfuldt og nuanceret billede, end det vi fik præsenteret på TV2.

Se også “De svigtede Steinerbørn”