Jul og højtider i Steinerinstitutioner

I weekenden besøgte jeg den lokale Steinerskoles årlige julebasar – og som altid blev jeg både fascineret og lidt tankefuld over, hvor anderledes en ”Steiner-jul” er fra den traditionelle danske/kristne jul.

Da jeg gik ind i skolegården blev jeg mødt af en kæmpe grøn drage i træ, og inde i lokalerne stod et lille skib som adventsalter med en lysende stjerne over sig og en Buddha-figur ved siden af. Og der var farverige lanterner i alverdens nuancer. Alt sammen en del af skolens julebasar.

Det ligner ikke en traditionel kristen jul. Derimod ligner det mere en billedliggørelse af Rudolf Steiners Antroposofi– som er præget af en bevidst religiøs synkretisme.

I sin Antroposofi, så Steiner kristendommen som en del af en større kosmisk udvikling, hvor også østlige traditioner, førkristne europæiske mysterier og esoterisk astrologi indgår. Julen handler derfor ikke kun om Jesu fødsel i historisk forstand, men lige så meget om “det indre lys”, solens genfødsel ved vintersolhverv og menneskets åndelige udvikling gennem årstiderne. Resultatet er en jul, der er både kristen og ikke-kristen på én gang:

Adventsspiralen (den grønne krans med lys, som børnene går igennem) er et direkte symbol på den indre vej mod lyset. Dragen er jordens og materialismens vogter, som det lysbærende menneske skal overvinde. Og de hjemmelavede lanterner i regnbuens farver bærer børnene selv i mørket ved lanternefesten i november – en fest, der markerer, at vi tager vores eget lys med ud i verden.

For mange kristne virker det fremmedartet, ja måske ligefrem uforeneligt med evangelierne. For Steinerfolk er det en udvidelse: Jesus-barnet er lyset, men lyset er også i os alle sammen, og det fejres med symboler fra hele verdens åndelige historie.

Er det her en berigelse af julen – eller en fortolkning, der fjerner sig så meget fra den oprindelige kristne kerne, at det næsten er en anden højtid? Det spørgsmål lader jeg stå åbent. Men fint og æstetisk kan det i hvert fald virke.