
Steinerskolens fremtid
Om Tv2 dokumentaren Steiners skyggeside er en god eller dårlig dokumentar, vil jeg ikke tage stilling her på Steinerkritisk Forum. Det interessante er de spørgsmål og temaer om Steinerskolens fremtid, som den efterlader.
Oplæg til samtale og debat
Som et oplæg til samtale og debat har jeg skrevet artiklen ”Steinerpædagogik 2026”, som jeg her bringer i et kort resumé.
Resumé Steinerpædagogik 2026
Dokumentaren “Steiners skyggeside” skabte debat om Steinerpædagogikkens spirituelle grundlag i antroposofien.
Mange forældre forsvarer skolerne ud fra deres positive erfaringer, men ofte er det uden dybere kendskab til antroposofiens idéer om reinkarnation og karma.
Steinerskolerne står i et dilemma i forhold til, hvor meget eller hvor lidt antroposofien skal fylde? Og hvordan skal de forholde sig til karma og reinkarnation?
Der mangler tilsyneladende åbenhed om, hvor stor en rolle antroposofien spiller i skolerne. Derfor vil jeg opfordre skolerne til at være mere transparente og tage stilling til deres spirituelle fundament – og samtidig anbefale forældre, at søge mere viden om antroposofien, så de kan træffe deres valg på et mere oplyst grundlag.
Steinerpædagogikken står ved en korsvej: Skal den fortsat basere sig på en spirituel filosofi – eller skal den udvikle sig til en mere moderne (uafhængig) pædagogik?
Læs hele artiklen her!