
Steinerskolen vs Folkeskolen
Man kan ikke sammenligne Steinerskolen med folkeskolen.
Der er 14 Steinerskoler med 3100 elever i Danmark.
Bortset fra 4 skoler ligger de 10 enten i eller tæt på de store byområder. Især i Nordsjælland, København og Aarhus tiltrækker skolerne ressourcestærke familier fra en kreativ og progressiv gruppe.
Folkeskolerne repræsenterer samfundet bredt.
I områder med høj indkomst kan det præge den lokale folkeskole. Her kan en ressourcestærk forældregruppe medvirke til at gøre skolen attraktiv. I kvarterer med generelt ressourcesvage familier, er det en lærergruppe med en stærk faglig profil, der skal gøre arbejdet, for at gøre skolen attraktiv. Ellers sker det, som man ofte ser, at områdets få ressourcestærke forældre flytter deres børn til private skoler.
Steinerskolerne ynder at sammenligne sig med folkeskolen. De mener, at de har en bedre trivsel. Og ikke mindst mener de, at børnene fra Steinerskoler klarer sig bedre som voksne.
Men det er selvfølgelig ganske vist, at børn fra private skoler klarer sig bedre end børn fra folkeskolen. De har ofte en bedre socioøkonomisk baggrund, og har generelt bedre livsvilkår.
Hvis Steinerskolen skal sammenligne sig med nogen, skal det være andre private skoler. Og her er der ikke noget, der tyder på, at de klarer sig bedre. Tværtimod…
2 Comments