Steinerpædagogik 2025

Forsiden af medaljen:

Nu hvor jeg har beskæftiget mig med bagsiden af Steiner-medaljen i mange år, besøgte jeg den 1. december den smukke side for første gang i flere år.

På Rudolf Steiner-skolen i Aarhus oplevede jeg en julebasar, der var fin og æstetisk.

Det var såmænd også her, at jeg i min tid som studerende på Steiner Pædagogseminariet var i praktik to gange.

I den første praktik var alt smukt og fint. Jeg mødte gode mennesker, der med hjertet, gjorde deres bedste for at skabe et godt børneliv. De gode mennesker var der også i min anden praktik. Men der var noget, jeg ikke syntes var godt. Det var det med karma i pædagogikken. Det var mystisk og betænkeligt at opleve, at de gode mennesker på skolen spekulerede i børnenes tidligere liv. Det var som om, at bagsiden af medaljen viste sin side.

Steinerskoler og institutioner har begge sider af en medalje. Der er en smuk forside, som gerne må vises frem for omverdenen. Men der er også en bagside, som helst skal holdes skjult.

En stor del af børnene i Steinerskolen oplever kun forsiden. Skoletiden bliver et godt minde og et udmærket fundament for et godt voksenliv. Men det mindretal der oplever bagsiden kan blive traumatiseret og mærket langt ind i voksenlivet.

Gode oplevelser i Steinerskolen skal anerkendes, men de dårlige skal italesættes og påtales.

Skal Steinerskolen være en relevant undervisningsinstitution i fremtidens Danmark, må den se sine dæmoner i øjnene. De mennesker der har haft dårlige oplevelser i Steinerskoler, har krav på, at Steinerskolerne tager et endeligt opgør med den grimme bagside.