Konspirationsteorier i Steinerverdenen

Et tilbagevendende problem for Steinerbevægelsen er de mange konspirationsteorier, som spredes i Steinerverdenen. Den norske antroposof Frode Barkved har forsøgt, at gøre opmærksom på det i artiklen ”Antroposofi og konspirationstænkning” i Samtiden.no. 

Konspirationsteorierne tager ofte udgangspunkt i den ”antroposofiske antikrist” Ahrimans inkarnation i dette århundrede. Med Covid19 vacciner, udviklingen af kunstig AI intelligens, den nye verdensorden (WEF) og krige i Ukraine og Mellemøsten, synes Rudolf Steiners forudsigelser om Ahrimans handlinger i vores tid at være gået i opfyldelse. 

Det er selvfølgelig en belastning for de Steinerfolk, som er begyndt at tage afstand fra visse dele af Steiners mere absurde tankegods. Det skaber en konflikt, når ledende antroposoffer italesætter konspirationstænkning baseret på dette. I hvert fald blev Frode Barkveds oplæg til samtale om emnet ikke godt modtaget af alle. 

Som tidligere beskrevet er flere ledende skolefolk i Steinerskolen begyndt at tage afstand fra noget af det antroposofiske tankegods. Når der så findes Steinertilhængere, der som løse kanoner går og spreder alverdens konspirationsteorier, er der et alvorligt problem, som man bør gøre noget ved. Så min anbefaling til de mere rationelle Steinertilhængere er, at de bakker op om antroposoffer som Barkved og siger fra overfor disse konspirationstænkere. Hold deres fantasterier isoleret i bevægelsen og hold dem fra den praktiske hverdag i Steinerskoler og institutioner.

1 kommentar

  1. frankskunst's avatar frankskunst siger:

    Når (Steiner) lærere spreder konspirationsteorier (Norsk debat):

    https://www.h-avis.no/nar-larere-sprer-konspirasjonsteorier/o/5-62-1293748

    Like

Skriv en kommentar