Forældre og kritik 

De første der reagerer på kritiske historier i medierne om Steinerverdenen er ofte forældre til børn i Steinerskoler og børnehaver. Mange af dem har kun et overflade kendskab til Antroposofien. Nogle føler sig tiltrukket af det bæredygtige, økologiske og mindre stressende tempo i Steinerskoler og institutioner. Rudolf Steiners tankegods fylder ikke så meget. Der ligger alligevel ofte længere overvejelser bag valget af Steinerinstitutioner. Måske er det baseret på et fravalg af en offentlig skole eller institution, hvor ens barn var i mistrivsel. Når der så pludselig kommer en Steinerkritisk kronik i avisen, føler man, at der er nogen, der kritiserer ens valg. Måske var man lidt i tvivl. Traf man det rigtige valg for ens barn. Ja det kan det være udfordrerende og provokerende, når nogen skriver kritisk om Steinerskoler mm.

Forældre er vigtige for Steinerbevægelsen. Uden deres deltagelse og engagement vil Steinerskolerne og institutionerne ikke fungere. Forældrene (og staten) betaler for driften, og kan derfor betragtes som bevægelsens forbrugere. Hvis Steinerinstitutionen ikke lever op til forventningerne eller decideret fejler, melder forældre deres børn ud. Eller endnu værre; at de som kritiske forbrugere ”hænger” institutionen offentligt ud. Her er der eksempler på noget, der ofte ender i eskalerende konflikter, hvor kritiske forældre får meget modstand fra både institution og andre forældre, som ikke har den samme oplevelse. Steinerkritiske hjemmesider og bevægelser verden over er ofte startet af forældre med dårlige oplevelser.

I kølvandet på den seneste kritik om Steinerskoler og institutioner, er der i den efterfølgende debat i forskellige kommentarspor dukket nye kritiske forældre op.

På Facebook skriver en forælder til en dreng i en Steinerbørnehave bl.a.: ”Vores søn er autist (hvilket vi på daværende tidspunkt ikke vidste), men han havde været igennem nogle dårlige oplevelser med kommunale institutioner og vi valgt derfor en steiner-børnehave efter at have hjemmepasset ham i en periode. Men vi oplevede at hans udfordringer blev bortforklaret med hans element (han var et ild barn som derfor var svær at tæmme), de beskrev ham som et barn uden empati og dette kunne også forklares gennem hans tidligere liv og at han var “snublet” ind i sit nye liv og derfor havde udfordringer. De valgte at løse hans “problemer” ved at vi hver onsdag skulle bede til hans skytsengel. Efter 6 mdr hvor det blev mere og mere mærkeligt og han blev mere og mere ekskluderet tog vi ham ud og hjemmepassede ham indtil han gik en specialplads i en ressource børnehave.”

Og en forælder med dårlige erfaringer fra en Steinerskole skriver følgende kommentar til debatten på Politiken.dk: “Som mor til et sårbart barn, der har gået to år i en Steinerskole, må jeg give Morten Hesseldahl fuldstændig ret. Hans kritiske gennemgang af Rudolf Steiners tanker er grundig og præcis. I de to år, vores søn gik på skolen, blev vi også præsenteret for grundlaget for pædagogikken og for Rudolf Steiners forestillinger om verdens udvikling. Altsammen vanvittigt for et moderne, veluddannet menneske. Steiner var ikke tilknyttet den nazistiske bevægelse, men tankegangen var en del af den ‘germanske ånd’, som dannede grobund for nazismens tanker om fremtiden. Det er med en vis ambivalens, jeg skriver dette, for midt i min søns store vantrivsel i skolen, var jeg da betaget af skolens æstetik. Idag er jeg rystet over den naivitet, vi som forældre udviste dengang. Idag ville jeg ikke drømme om at sende mit barn på en Rudolf Steiner skole!”

Desuden skal det nævnes, at indimellem oplever enkelte Steinerskoler eller institutioner, at flere forældre samtidig ”hænger” dem ud offentligt. Sidste år var der i en periode flere kritiske opslag om ”Byens Steinerskole” i København på Trustpilot. Ja her var der virkelig tale om en reaktion fra ”de kritiske forbrugere”.