Rudolf Steiner Light
“Han forudså for 100 år siden, at ahrimanske (dæmoniske) kræfter vil inkarnere i det næste århundrede. Disse vil indføre en ny verdensorden, som vil starte krige, epidemier samt tvinge os til materiel underkastelse og påtvinge vores efterkommere en vaccine, der vil drive al åndelighed ud af dem”.
Sådan groft sagt, har flere konspirationstænkere taget Rudolf Steiners okkulte visioner til sig. Jeg vil hertil tilføje, at jeg allerede sidst i 1990erne på Steinerseminariet stiftede bekendtskab med flere af disse sære forudsigelser.
Steinerpædagogikken er baseret på Antroposofi, som er fuld af Steiners sære visioner. Er disse visioner i Antroposofien også temaer blandt Steinerlærere og pædagoger? Og er man åben omkring indholdet i Antroposofien?
Måske det er på tide, at Steinerpædagogikkens udøvere giver deres pædagogik et kritisk eftersyn? Hvis de skal ind den moderne pædagogiske virkelighed, skulle de måske arbejde med en ”Steiner Light”? Så jeg vil anbefale, at man får Karma og reinkarnationen ud af Steinerskoler og institutioner, og at man kan nøjes med at afholde diskussioner om ”Ahriman” og den ”Ottende Sfære” i antroposofiske grupper, hvor der ikke arbejdes børn.
Det er selvfølgelig svært med en Steinerinstitution uden Antroposofi. Men hvis Steinerpædagoger og lærere kan begrænse deres antroposofiske passion til fritiden, vil de kunne skabe en progressiv og kreativ pædagogik, som med en oprigtig åbenhed kunne bidrage til en moderne pædagogisk virkelighed.
For mere fordybelse i “Ahriman” og “konspirationsteorier”: https://www.youtube.com/live/atLzFxJMQbM?feature

1 kommentar